Om
Om Janne Leth Førgaard, stifter af Institut for sammenbragte familier
Når du arbejder med sammenbragte familier, opdager du hurtigt én ting:
Det, du plejer at gøre, virker ikke i de sammenbragte familier.
Sammenbragte familier passer ikke ind i de modeller og tilgange, mange af os er uddannet med og i.
Den sammenbragte familie er underlagt en række særlige præmisser, der adskiller sig markant fra andre familieformer. Det har jeg, siden 2011, har specialiseret mig i at arbejde med.
Jeg underviser og rådgiver fagpersoner, som dig, i de sammenbragte præmisser, så du er klædt på til at hjælpe både børn og voksne i familien bedst muligt.
Det betyder ikke, at du får flere og nye teorier, du skal prøve at presse ned over familierne.
Du får et sprog for det, der foregår. En forståelse, der kan omsættes til praksis.
Og konkrete værktøjer, du kan bruge i dit arbejde med det samme.
Jeg tror på, at vi, som fagpersoner, kan gøre en markant menneskelig forskel for både børn og voksne i sammenbragte familier ved at anerkende, normalisere og aftabuisere mange af de følelser, børn og voksne i sammenbragte familier bliver ramt af.

Min mission er enkel:
Ingen skal føle sig forkerte i deres følelser. Med viden, vejledning og værktøjer bliver det lettere at navigere i det komplekse og ofte kaotiske sammenbragte følelseslandskab, hvor relationer og konflikter går hånd i hånd.
Jeg er forfatter til;
Førstehjælp til ekstramødre (2012)
Førstehjælp til sammenbragte familier (2023).
To hjem - ét hjerte (2025).
Jeg er podcast-vært "Ekstramor" hos Podimo.dk.
Jeg er stifter af Ekstramor.dk (2011) og har i mere end et årti hjulpet kvinder, mænd, par og nu også fagfolk med at forstå og håndtere de komplekse følelser, der opstår i sammenbragte familier.
Institut for sammenbragte familier blev stiftet i 2024.

Min baggrund
Jeg er certificeret Stepfamily Coach fra Stepfamily Foundation i New York, som kun én ud af to i Danmark.
Som den eneste certificerede Edu-Therapy™ Specialist i Danmark, og som den eneste dansker der har gennemført Smart Stepfamily Therapy Training og Meeting the (BIG!) challenges of “BLENDED FAMILIES”: What Works and What Doesn’t, har jeg et indgående kendskab til og forståelse for kompleksiteten i følelserne og udfordringerne i sammenbragte familier på tværs af barnets hjem.
I tillæg til min specialiseringer er jeg uddannet familierådgiver og praktisk parterapeut og har taget en række relevante kurser og uddannelser bl.a. "Hvad børn ikke ved har de ondt af", en uddannelse i vredeshåndtering og en life & business coach uddannelse.
Uddannelserne og specialiseringerne har givet mig dybdegående viden om og værktøjer til at arbejde med og hjælpe sammenbragte familier med at håndtere deres følelsesmæssige udfordringer, konflikter og kommunikation.
Min tilgang er rådgivningsbaseret og praksisnær med udgangspunkt i evidensbaserede teknikker, modeller og metoder.
Udover at drive Institut for sammenbragte familier, driver jeg også Ekstramor.dk, hvor jeg rådgiver kvinder, mænd og par i sammenbragte familier.
På en personlige note:
Jeg er selv barn af skilte forældre og lever i en sammenbragt familie.
Hvorfor ekstraforælder?
- og ikke bonusforælder, stedforælder eller papforælder?
I stedet for bonusforælder og bonusbarn, kalder jeg det ekstraforælder og ekstrabarn. Det gør jeg, fordi begrebet er neutralt og derfor ikke på samme måde som bonus, lægger et forventningspres på rollen, men dog alligevel beskriver rollerne i den sammenbragte familier.
I den sammenbragte familier er der ofte også ekstra følelser, ekstra praktik, ekstra logistik, ekstra konflikter, ekstra hensyn at tage 🤎
Institut for sammenbragte familier hjælper dem, der arbejder med (og lever i) sammenbragte familier med at navigere i det følelsesmæssige landskab, hvor relationer og konflikter oftest går hånd i hånd.
