Foredrag
Foredrag om sammenbragte familier
– dét du ikke vidste, du manglede at vide
Menneskeligt og fagligt foredrag om sammenbragte familier, hvor følelser og relationer ofte er mere komplekse og konfliktfyldte, end man regner med, og om hvordan du kan arbejde med det i praksis.
Jeg holder foredrag for forældre og fagfolk i kommuner, på arbejdspladser, i foreninger, netværk, institutioner og institutter.
Om foredraget / oplægget
Jeg tilrettelægger mine oplæg og foredrag, så de adresserer og normaliserer de følelser, udfordringer og konflikter,
der uundgåeligt opstår i sammenbragte familier.
Deltagerne får
✓ Klar, konkret viden om, hvad der gør de sammenbragte familier så komplekse
✓ Forklaringer på, hvorfor følelserne ofte er så stærke, og hvad man kan gøre med dem.
✓ Praktiske værktøjer, der kan bruges direkte efter foredraget både professionelt og i eget liv, hvis du lever i en sammenbragt familie
Foredraget varer typisk 90 minutter inklusive spørgsmål, medmindre vi aftaler andet.
Hvad koster et foredrag om sammenbragte familier?

Om din foredragsholder
Jeg hedder Janne og jeg er uddannet stepfamily coach fra Stepfamily Foundation (USA), familierådgiver, facilitator, parterapeut og sorgspecialist (UK).
Jeg er stifter af Ekstramor.dk og Institut for sammenbragte familier.
Jeg er forfatter til Førstehjælp til ekstramødre (2012) & Førstehjælp til sammenbragte familier (2023) & To hjem - ét hjerte (2025)
Udover at holde foredrag hjælper jeg sammenbragte familier med at håndtere de følelser og konflikter, der er en iboende del af det sammenbragte familieliv. Og uddanner fagfolk i at gøre det samme.
Privat er jeg ekstramor til to (f. 1992 & 1998), som min mand har fra to tidligere forhold og mor til 2 (f. 2004 & 2005). Mine forældre blev skilt, da jeg var teenager.
Det sammenbragte familieliv er derfor noget jeg både lever i og arbejder med
Det siger andre
Når jeg holder foredrag og oplæg, er det mit ønske at gøre det komplekse sammenbragte familiefelt overskueligt og konkret. Her fortæller en række fagfolk, hvad de har fået med.
Vores konsulenter er garvede familiebehandlere med mange års erfaring og alle fik noget nyt med og nogle aha-oplevelser.
Tine Friis Basty rymann, Stifter, Direktør, familiebehandler, cand.psych.aut,, Autenta.dk
"Vi har hos Autenta haft fornøjelsen af at have Janne på besøg og holde oplæg for os. Vores konsulenter er garvede familiebehandlere med mange års erfaring og alle fik noget nyt med og nogle aha-oplevelser.
Den sammenbragte families dynamikker er ofte usete. For os fagpersoner har vi ofte fokus på diagnoser eller omsorgssvigt eller almindelige familiedynamikker og tilknytning mellem forældre. Og ofte kan vi komme til at stille for store eller umulige krav til ekstraforælderen.
Janne gav os konkrete indsigter og værktøjer, som vi kan bruge som ekstraværktøjer i vores arbejde med børns og forældres trivsel.
Janne forholder sig til forskning og er tydeligt meget skarp i sit felt, og så er hun kærlig, omsorgsfuld og sjov.
Du fik skabt et rum, hvor alle følte sig hørt i deres sårbarhed
Mamamesh.dk - et community for mødre
"Tusind tak for en helt fantastisk aften.
Det var virkelig fint at høre og læse, hvordan du bare ramte plet på de sårbare samt skamfulde følelser mange sad med.
Jeg er helt rørt over, at du fik skabt et rum hvor alle følte sig hørt i deres sårbarhed og alle i fællesskab fik skabt følelsen af, at man ikke er alene med sine følelser.
Selvom min familie ikke er en sammenbragt familie, tager jeg alligevel dit fine råd til sammenbragte familier med mig"
Går dedikeret til opgaven
Sarah Høgh Lodberg
Præst i getsemane
- en del af folkekirken
"Janne er utrolig behagelig at lave en aftale med. Hun tænker med i det ønskede format og går dedikeret til opgaven.
Janne udviste også stor empati omkring de spørgsmål, hun fik på aftenen og var samtidig løsningsfokuseret.
Der hersker en aura af ordentlighed omkring Janne og hendes arbejde med livet i sammenbragte familier, som er meget inspirerende at samarbejde med!
Konkret & nærværende
Jan Frederiksen
afdelingsleder for indskolingen, Randers realskole
"Det var et super godt oplæg med mange vigtige pointer, om de udfordringer og følelser sammenbragte familier løber ind i. Det var konkret og nærværende."

Internationale foredrag
Jeg har også præsenteret mit arbejde med sammenbragte familier internationalt ved 1st International Conference on Strong Blended Families i Valletta, Malta i 2025
Book dit foredrag ved at skrive til janne@ifsf.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig
Er et foredrag ikke nok?
Nogle gange er et foredrag ikke nok. Særligt ikke, når det kommer til den komplekse struktur i den sammenbragte familie. Jeg underviser og efteruddanner også fagfolk i sammenbragte familier. Skriv til mig janne@ifsf.dk, så kan vi lave et program der passer til det, du står med.




