Institut for sammenbragte familier
Institut for sammenbragte familier tilbyder undervisning, kurser, efteruddannelse og supervision til fagfolk, der ønsker at hjælpe sammenbragte familier med at øge trivslen hos børn og voksne.
Du får konkrete værktøjer og modeller, der bygger på evidensbaseret forskning og viden om, hvad der virker i praksis.
Kontakt mig på:
janne@institutforsammenbragtefamilier.dk
*Når du tilmelder dig, siger du ja tak til at modtage mails fra mig.
De sendes fra janne@ekstramor.dk
Instituttets vision og mission
Med Institut for sammenbragte familier er det min vision og mission at forbedre trivslen for børn og i særdeleshed voksne i sammenbragte familier.
Det gør jeg ved at styrke fagfolks fokus på, viden om og kompetencer indenfor den komplekse sammenbragte familiestruktur. Der er brug for mange flere fagfolk, der er klædt grundigt og kærligt på til at hjælpe den næststørste familieform i Danmark.
Det gør jeg (og vi sammen) ved primært at fokusere på at hjælpe de voksne i sammenbragte familier med at håndtere deres følelser og konflikter konstruktivt, så de er bedre klædt på til at navigere i den komplekse sammenbragte familiestruktur og dermed også støtte og hjælpe børnene.
Adskillige studier har påvist, at det, der skaber størst mistrivsel hos børn, er forældres (og ekstraforældres) konflikter. Det kan vi hjælpe dem med at adressere og håndtere.
Instituttets værdier
At leve i en sammenbragt familie er markant anderledes end at leve i en familie, hvor begge voksne er forældre til barnet. Derfor kan og må vi, som fagfolk, ikke bruge den samme tilgang til sammenbragte familier, som vi bruger til førstegangsfamilier.
Jeg tror på, at vi fagfolk kan gøre en markant menneskelig forskel for både børn og voksne i sammenbragte familier ved at adressere, normalisere og aftabuisere mange af de overvældende følelser, voksne i sammenbragte familier bliver ramt af. Ingen skal gå rundt og føle sig forkerte, mindreværd eller utilstrækkelige, fordi de lever i en sammenbragt familie, hvis det står til mig.
I Institut for sammenbragte familier tager jeg udgangspunkt i 3 værdier:
Specialiseret viden
Psykologisk tryghed
Løsningsfokuseret tilgang
Sammen kan vi fremme trivslen for både børn og voksne i sammenbragte familier.
Specialiseret viden
Specialiseret og forskningsbaseret viden og værktøjer til fagfolk, der kan tilpasse det til den specifikke sammenbragte families problemer og personligheder, så familien ved, hvad de skal gøre, hvorfor de skal gøre det, hvordan de skal gøre det, og hvornår de skal gøre det.
Psykologisk tryghed
Den sammenbragte familieform er ganske udbredt i Danmark, men der er overraskende lidt fagligt fokus herpå. Jeg har den specialiserede viden, som jeg videreformidler til fagfolk i et psykologisk trygt rum. Sammen med mig kan der ikke stilles dumme spørgsmål.
Løsningsfokuseret tilgang
Min tilgang er løsningsfokuseret og bygger på evidensbaseret forskning og viden om, hvad der virker i praksis i sammenbragte familier. Via konkrete handleplaner, hjælper jeg med at finde en løsninger og håndtere magtesløsheden, når der ingen gode løsninger er.
Sådan hjælper du bedst alle i den sammenbragte familie
Hold dig fagligt ajour; få værktøjer og viden direkte i indbakken
Er du ikke uddannet i sammenbragte familier, kan det være svært at vide, hvordan du bedst hjælper både børn og voksne, fordi der er mange forskellige interesser og hensyn at tage.
Tilmeld dig nyhedsmailen og hold dig fagligt ajour inden for sammenbragte familier, inkl tilbud om foredrag, kurser og efteruddannelse.
*Ønsker du ikke længere at modtage mails med inspiration,
kurser, foredrag, m.m., kan du afmelde dig igen.
Jeg har fået en langt større indsigt i, hvilken følelsesmæssig proces det at leve i en sammenbragt familie sætter i gang, og hvad jeg derfor skal være særligt opmærksom på som fagperson, når det kommer til sammenbragte familier.
Jeg er også blevet endnu mere opmærksom på, hvor stort et (følelsesmæssigt) arbejde det er at være ekstramor. Helt konkret vil jeg bruge min nye viden i mine samtaler med mine klienter til at normalisere børns og voksnes følelser endnu mere, end jeg gør i forvejen.
Det var en rigtig dejlig gruppe af deltagere, jeg var sammen med.
Fagligt har indholdet levet helt op til mine forventninger. Det var meget indhold og mange slides, så jeg kunne have ønsket mig lidt mere tid. Men jeg vil - helt afgjort - anbefale kurset.
Ninna, psykoterapeut, familierådgiver & coach
Tusind tak for nogle helt fantastiske dage. Du er en fantastisk underviser, jeg elsker din empati og rummelighed.
Du taler om dit fag med den største professionalisme, varme og indlevelse.
Jeg NYDER at lytte til din måde at forklare på - du taber aldrig min koncentration. Det er så fedt!
Jeg kan gå direkte hjem og implementere de konkrete redskaber og modeller, du har lært mig.
Det faglige indhold har 100% levet op til mine forventninger, og jeg er rigtig glad for, at jeg har kunnet tage kurset på 3 intense dage.
Den sidste dag var mit hoved fyldt godt op, så jeg er glad for, det lå fra onsdag-fredag.
Jeg vil anbefale kurset til alle, der ønsker at gøre en forskel for sammenbragte familier!
Therese, socialrådgiver & praktisk parterapeut